Velkommen til VTFitness

Nyhedarkiv

VEJBY TISVILDE FITNESS

Kære Medlemmer,
Her er nyhedsbrev nr. 1/2010 med bl.a. orientering om kommende medlemsarrangementer, indkaldelse til generalforsamling og påmindelse om betaling af kontingent for det næste halvår, samt invitation til at deltage i en stor spørgeundersøgelse om Foreningsfitness.
Venlig hilsen
Bestyrelsen

Generalforsamling

Vejby Tisvilde Fitness holder ordinær generalforsamling mandag 22. februar kl. 19.00 i Idrætshuset på Sportsvej 4 i Vejby.
Dagsorden er bl.a.:
Bestyrelsens beretning, regnskab, evt. indkomne forslag herunder justering af vedtægter, valg af formand og øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Forslag der ønskes behandlet skal være formanden, Niels Jørgen Larsen, i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Vi kan oplyse at foreningen nu har rundet 300 medlemmer.

Medlemsarr. 1: Jane Albertsen

Mandag den 1. februar kl. 19.00 - 21.00 holdes medlemsarrangement i Vejby Idrætshus. Jane Albertsen, der er træningscoach, massør m.v., kommer og holder et spændende oplæg omkring:
- hvordan vi kan forbedre vores træning ud fra det niveau den enkelte har nu.
- hvordan kroppen egentlig ser ud, når vi kort sagt "ikke tænker os om", og hvordan det på sigt kan påvirke vores helbred.

Jane vil have fokus på holdningskorrigerende træning, og hvordan det føres over til styrketræning således, at du kan øge dit niveau og hurtigere opnå resultater med din træning.
En anden målgruppe, som også vil drage stor nytte af det, som Jane vil sætte fokus på, er Jer, der har eller har haft skader. Jane Albertsen kommer fra Hornbæk. Hun er en dygtig og spændende pige på 36 år, der dagligt underviser i step, aerobic, stram op, puls og styrke, koncentreret mave- og ryg træning, Riverdance, disco, salsa, Zamba, B-kick og slankehold.

Mød op til en spændende og hyggelig aften.
Deltagelse er gratis, og der kræves ikke forhåndstilmelding.

Medlemsarr. 2: Jeanne Møller Andersen

Søndag 28. februar kl.10.00-13.00 kommer personlig træner og sygeplejerste Jeanne Møller Andersen på besøg med emnet:
Personlig træning og kostvejledning.

Kom til en spændende temadag, hvor personlig træner og sygeplejerske Jeanne Møller Andersen kommer og sætter fokus på kost- og livsstilsvejledning samt træning.
Det vil blive en interaktiv formiddag hvor vi efter oplæg fra Jeanne bevæger os med i fitness-lokalet.
Da der (kun) er plads til ca. 30 deltagere er tilmelding, efter først til mølle princippet,

nødvendig Tilmelding til Jesper Malling på:
jm@fysio.dk

Tanken er en inspirerende dag der kan motivere deltagerne til at få bedre kostvaner der bygger på en ernæringsrig kost, der sikrer kroppen optimale udviklingsbetingelser.
Vores kost er fundamentet i vores liv og virke, det er kilden til energi og overskud, og så er kosten helt afgørende for hvor høje omdrejninger vores forbrænding har i vores dagligdag.
Hvis ønsket er, at få udvikling af sin træning og måske også et ønske om at forbrænde overskydende fedt på kroppen, så er denne temadag et must.
Kom og lyt og lær hvor simpelt det kan gøres i det daglige, og herigennem opnå mere energi og højere forbrænding.
Fif og råd der holder, samt en rigtig god forståelse af kroppens måde at reagere på over for både den rigtige og forkerte kost.
Denne temadag kan blive en kickstarter til at komme ind i nye gode vaner, og den kan så følges op af en personlig vejledning, hvor den enkelte kan blive vejledt både på den personlige koststil og hensigtsmæssig træning.
På Temadagen kan deltagerne få målt sin fedtprocent og købe kostprodukter.
Læs mere på Jeannes hjemmeside _http://www.body-guide.dk/_ . Medlemmer af VT Fitness er også velkomne til at kontakt Jeannes på tlf. 23 700 250 eller mail _jma@body-guide.dk _ inden temadagen.

Kontingent næste halvår

Husk at 1. marts er sidste frist for betaling af medlemskontingent for det næste halvår frem til 1. september 1010.
Beløbet er fortsat 800 kr. Indbetal på konto nr. 2418 - 8974326672 og anfør navn og medlemskort nr. Ved for sen indbetaling, vil dit kort blive lukket.
Du må regne med, at det så vil tage ca. 14 dage at få åbnet kortet igen.

Nye instruktører på vej

Fem nye instruktører af VT Fitness er ved at blive uddannet i samarbejde med Skævinge, der arbejder på at blive foreningsfitnescenter nr. 2 i Nordsjælland.
Husk iøvrigt at få fornyet dit træningsprogram løbende. Du kan altid kontakte en af vore instruktører.

Luk rigtig af

Husk at låse rigtigt af, hvis du er den sidste som forlader fitnesscentret og klubhuset.
Sørg for at også hoveddøren er lukket og slå alarmen til ved at køre kortet tre gange, hvis der ikke er folk i billard eller samlingslokalet, når du går.
Husk iøvrigt rengøring af redskaberne efter brug og vær med til at fitnesslokalet pænt og rent.

Antidoping Danmark

Du har sikkert i fitnesslokalet set opslag og brochurer om Antidoping Danmark, som vi er tilmeldt som Foreningsfitness-center.
Har du spørgsmål omkring doping kan du kontakte bestyrelsesmedlem Allan Sørensen, der er udpeget som doping-kontaktperson i VT Fitness.

Årsmøder i hovedforeninger

Tisvildeleje GF har generalforsamling onsdag den 10. februar kl. 19.30, og Vejby IF har sin hovedgeneralforsamling tirsdag 23. februar. Som medlem af fitness er du velkommen begge steder til at møde frem og høre hvad der sker i resten af vore idrætsforeninger.
Og du kan melde dig "under fanerne" til at give en hånd med. Bl.a. i Vejby IF skal der vælges nye folk til daglig ledelse, og der søges stadig efter frivillige, der har lyst til at hjælpe med at få kiosken igang igen.

Foreningsfitness laver spørgeskema

VT Fitness er som bekendt en del af Foreningsfitness under DIF og DGI.
Vi er derfor inviteret til at deltage i en stor undersøgelse af medlemmer i foreningsbaserede fitnesscentre i Danmark.
Via undersøgelsen bliver det muligt for alle deltagende foreninger at blive klogere på egne medlemmers ønsker og behov samt at sammenligne egne resultater med resultaterne fra den samlede undersøgelse.
De deltagende foreninger vil således få et særskilt udtræk, som viser svar for foreningens deltagende medlemmer.
Herved vil vi også få et indblik i vore medlemmers træningsmotiver, tilfredshed og selvvurderede sundhed.

Selve undersøgelsen varetages af Idrættens Analyseinstitut, som er en selvejende institution under Kulturministeriet, i tæt samarbejde med Foreningsfitness og de deltagende foreninger.
Undersøgelsen bygger på et internetbaseret spørgeskema, som deltagende foreningers medlemmer vil blive inviteret til via e-mail.
E-mailinvitationen vil indeholde personligt password og direkte link til undersøgelsen.
Besvarelsen af spørgeskemaet foregår ved simpel afkrydsning.
Alle data vil blive behandlet, så medlemmerne forbliver anonyme.

Det er selvfølgelig frivilligt for alle Jer om I vil svare på spørgsmålene, når I modtager dem. Ønsker nogle IKKE at få tilsendt en mail med spørgeskemaet, så bedes I maile besked om det til
Ea Sørensen på ea@rudekuvert.dk

NYHEDSBREV 8/ DECEMBER 2009

Kære medlemmer,
Her er seneste nyt fra vores forening, som har været igang i et halvt år.

Først og fremmest ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår!
Husk at VT Fitness også holder åbent alle dage i juleferien.
Så bliv fitnisse i julen!! Dette nyhedsbrev rummer bl.a. orientering om Anti Doping Danmark, som vi er tilmeldt som Foreningsfitness-center.
Da vi er det første af slagsen i Nordsjælland - og allerede en stor forening - er der stor sandsynlighed for, at vi får besøg af dopingkontrollen.
Læs også om et par kommende medlemsarrangementer.

Mange hilsner
Bestyrelsen VT Fitness

SÅ MANGE ER VI

Den seneste opgørelse pr. 26/11 siger at vi er 244 aktive medlemmer i VTFitness.
Fordelt med 127 mænd og 117 kvinder.
166 bor i 3210 Vejby, 43 i 3220 Tisvildeleje, resten har andre postnumre.
Desværre mangler vi fødselsdato på lidt over 50 medlemmer.
Det er vigtigt at vi får dem oplyst, særligt hvis du er under 25 år.
Men når vi har en samlet aldersstastistik, kan vi også bedre tilrettelægge målrettede medlemsaktiviteter.
Evt. vil vi sætte en liste op med de medlemmer, som vi mangler fødselsdato på. Bemærk det kun er fødselsdato, ikke hele cpr.-nummeret vi registrerer.

VI HAR PLADS TIL FLERE!

Er din nabo i form til julen og alle dens glæder?
Har han eller hun ikke snakket om, at de gerne ville igang med fitness?
Så er det tid til at tage dem med.
Vi har nemlig plads til flere medlemmer i VT Fitness. Og lige nu er der ingen venteliste! Vi optager minimum yderligere 50 medlemmer.
Se nærmere på hjemmesiden under Nye medlemmer.

YOGA OG RIGTIG TRÆNING

Bestyrelsen er ved at planlægge nogle særlige medlemsarrangementer, hvor gæster udefra giver gode råd om træning, skader, kost m.v.
Vi forventer 2-3 arrangementer i klublokalerne i løbet af jan-feb-marts.
Det første er på plasd til mandag 1. februar, hvor træningscoach, massør m.v. Jane Albertsen fra Hornbæk kommer på besøg.
Meget mere om dette arrangement i nyhedsbrevet for januar og på hjemmesiden vtfitness.dk.

Allerede nu har vi et tilbud til alle medlemmer: En Yoga workshop hos Holycowyoga i Tisvilde søndag den 3. januar.
Lev op til nytårsfortsætterne om en anden livsstil i sund balance, mentalt som fysisk.
Medlemmer af VT Fitness får 50 procent rabat.

ANTI DOPING DANMARK

Lille skilt med store konsekvenser:
Har du lagt mærke til den lille streamer der sidder på indgangsdøren til fitnesslokalet?

"HER TESTES I SAMARBEJDE MED ANTIDOPING DANMARK".

Vi vil gerne fortælle hvad dette betyder for det enkelte medlem.
Procedurer og regler for dopingkontrol i Danmark.
Der kan testes i alle klubber, foreninger eller motions- og fitnesscentre som er medlem af Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Dansk Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), eller de kommercielle fitnesscentre Her kommer dopingkontrollen Anti Dping Danmark har indgået aftale med.

Som medlem af ovenstående klubber, foreninger eller motions- og fitnesscentre, er du forpligtet til at medvirke ved en dopingkontrol på den tid og det sted, som bestemmes af Anti Doping Danmark.
En dopingkontrol kan indebære, at du må afgive en blod- og/eller en urinprøve.
Dopingkontrollen skal foretages efter de gældende procedurer, som er fastsat af Anti Doping Danmark, og kontrollen kan foretages både i og udenfor konkurrencer.
Den kan udelukkende foretages af kvalificeret, Anti Doping Danmark godkendt, personale.
Motionsdoping handler primært om de ulovlige muskelopbyggende stoffer anabole steroider og væksthormon.
Derudover bruger mange diverse kosttilskud, som har risiko for at indeholde ulovlige stoffer.

Du kan læse mere om steroider, væksthormon og kosttilskud på Anti Doping Danmarks hjemmeside www.steroids.dk

SÅDAN FOREGÅR EN DOPINGKONTROL

I store træk foregår en dopingkontrol som følger.

Alle Anti Doping Danmarks dopingkontrollanter og -eskorter er i kontrolsammenhænge beskyttet af Straffelovens § 119.
Det betyder blandt andet, at såfremt man udsætter en dopingkontrollant eller -eskorte for vold, trusler om vold eller på anden måde forsøger at forhindre denne i at udføre dopingkontrol, kan man straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år.

Sådan indkaldes man til dopingkontrol

Når en dopingkontrollant eller dopingeskorte indkalder en udøver til dopingkontrol, skal han eller hun identificere sig.
Derefter vil kontrollanten informere udøveren om dennes rettigheder og pligter og bede udøveren underskrive en indkaldelse til dopingkontrol.
Herefter er man forpligtet til at afgive en urinprøve.
Hvis man nægter eller på anden måde forsøger at undgå kontrollen, vil dette blive tolket på samme måde som en positiv prøve.
Fra indkaldelsen til dopingkontrollen er afsluttet, vil en dopingkontrollant/eskorte holde udøveren under konstant opsyn.
Man har ret til at tage en personlig ledsager med ved kontrollen.

Udfyldelse af protokol til dopingkontrol

Man skal oplyse om, hvad man har brugt af medicin og kosttilskud inden for de seneste 7 dage.
Før man underskriver protokollen, er det vigtigt, at man kontrollerer, at de personlige oplysninger og prøvens kodenummer er korrekt anført i protokollen.
Analyseresultatet bliver sendt til Anti Doping Danmark, og udøveren vil få tilsendt resultatet af analysen i løbet af 3-6 uger.

En udførlig beskrivelse af rettigheder og fremgangsmåde finder du på www.antidoping.dk http://www.antidoping.dk

POSITIV TEST I ET DGI-CENTER

Sanktionerne i forbindelse med en dopingkontrol i et motion- og fitnesscenter, der er medlem af DGI følger den strafferamme, som er fastsat i WADA's Anti-Doping Code, reglerne gælder derfor alle idrætsudøvere i Danmark.

Straffen for doping er udelukkelse fra alle trænings- og konkurrenceaktiviteter samt et hvilket som helst ulønnet eller lønnet hverv inden for Danmarks Idræts-Forbund, medlemsorganisationer og foreninger.

Den generelle strafferamme er:

2 års udelukkelse for første overtrædelse
Udelukkelse for bestandig ved gentagelsestilfælde
Misbrug af stoffer i kategorien Specifikke stoffer
(eks. efedrin, hash og alkohol) straffes med:

Mindst en advarsel og max. 1 års udelukkelse for første overtrædelse
2 års udelukkelse for anden overtrædelse
Udelukkelse for bestandig ved tredie overtrædelse.

I øvrigt henvises til Danmarks Idrætsforbunds Dopingregulativ og DGI's dopingregelement.
Afslutningsvis lidt statistik der indikerer at problemet med doping ikke er aftagende, men er et stigende problem i takt med den lettere tilgang til stoffer via internettet.

Så lad os hjælpe hinanden med at holde vores center dopingfri.
En forening i Jylland er blevet ekskluderet af DGI efter gentagne sager i foreningens fitnesscenter.

Dopingkontrol i DGI/Fitness År Antal test Positive i alt Procent

2006 181 21 12 %
2007 198 24 12 %
2008 213 27 13 %
2009 91 19 21 %

Tal pr. 4. august 2009

Kilde Anti Doping Danmark.

NYE INSTRUKTØRER PÅ VEJ

Til januar deltager en lille gruppe fra vores forening i instruktøruddannelse i Skævinge, hvor man arbejder på at blive det andet Foreningsfitness i Nordsjælland.
Vi vender tilbage med nyt om de ny instruktører efter nytår. Et par af de instruktører, der blev uddannet i foråret, holder pause i øjeblikket, og vi har taget afsked med en enkelt:
Dann Adelholm, som er flyttet til Horsens.
Vi siger tak for indsatsen til Dann og på gensyn en anden gang, når du sikkert flytter tilbage hertil!

NYHEDSBREV 7/ OKTOBER 2009

Kære medlemmer,
Her er seneste nyt fra vores fælles forening.
I skrivende stund er vi ca. 230 medlemmer.
Dette nyhedsbrev er sendt til alle, der har været meldt ind.
Vi er ved at opdatere vores medlemsdatabase, så vi får alle nye medlemmer på listen også.
I forhold til de oprindelige medlemmer har lidt over 20 ikke fornyet deres medlemsskab pr. 1/9. Deres kort er derfor blevet lukket.
Er du blandt disse og ønsker at forlænge medlemsskab alligevel, så kontakt os.

Åbent hus lørgag d. 7. november

VT Fitness holder "Åbent hus" lørdag 7/11 kl. 10-13 for både medlemmer og gæster, der er interesserede i at blive meldt ind.
I de tre timer vil de fleste af vore instuktører være tilstede, og der bliver lejlighed til at stille spørgsmål og lave aftaler om opdatering af træningsprogrammer m.v. Instruktører og bestyrelse er også parat til at lytte til jeres gode idéer om forbedringer og nye initiativer i foreningen. VT Fitness er vært for en kop kaffe og måske lidt sundt.
Bemærk at der forhåbentlig bliver trængsel, så det vil være besværligt at gennemføre et normalt træningsprogram i de timer.
Har du en god ven eller en nabo, som trænger til at blive mere fit? Så tag vedkommende under armen og vis vort træningscenter frem!

Nye redskaber

De bebudede nye redskaber er på plads i lokalet, hvor vi har møbleret en smule om.
Vi har fået et ekstra løbebånd og romaskine, en leg extension (til knætræning) samt en squat rack til vægttræning.
Sidstnævnte er placeret ved døren til behandler-rummet, og vi er ved at bestille et ekstra spejl, der placeres her.
Det næste vi har på ønskelisten er nok en cross-trainer mere.
Der har været lidt småproblemer med et par af redskaberne. Så snart vi opdager fejl, bliver servicefolk tilkaldt.


Nye medlemmer

Som nævnt har vi plads til at opdage flere medlemmer nu.
Vi har kørt en forsigtig politik for ikke at risikere at skuffe folk og få trængsel i lokalet og flere ugers ventetid på startinstruktion.
Nye medlemmer skal henvende sig til en af instruktørerne og udfylder tilmeldingsblanket.
Vi forventer at have plads til 300-350 medlemmer.
Ved indmeldelse nu betaler man gebyr på 200 kr. samt kontingent frem til 1. marts.
Herfra er det halvårlige kontingent 800 kr.

Hjemmesiden

Desværre har vi haft problemer med vores hjemmeside vtfitness.dk, som har været lukket ned nogle uger.
Det skyldes, at automatisk spam har fyldt vores gæstebog også efter at den blev fjernet fra forsiden.
Det har også givet problemer for vores web-hotel.
Forhåbentlig er det løst nu.
Gæstebogen er væk, men det er muligt at skrive til bestyrelsen via "kontakt", ligesom siden også rummer mailadresser og tlf. på alle bestyrelsesmedlemmer.

Kommende arrangementer

Vi håber meget snart at kunne annoncere datoer på kommende "faglige" og "sociale" arrangementer i VT Fitness.
Vi planlægger besøg af "gæsteforelæsere" til medlemsaftner om emner som skadesbehandling, fysioterapi, kost m.v. Mere om dette i næste nyhedsbrev.
Hold videre øje med vtfitness.dk og evt. opslag i klublokalerne.
Har du selv forslag til arrangementer, så lad os høre.
Skal vi f.eks. mødes til ren hygge i form af en julefrokost eller en vinter-fest??

Styr på træningsprogrammet?

Er det tid til at få opdateret dit træningsprogtram? Har du styr på de ny redskaber også? Tag en snak med en af vore instruktører.

Nye instruktører

Nyheden om Vejby Tisvilde Fitness har bredt sig! Vi blev det første foreningsfitness i Nordsjælland.
Det næste er på vej i Skævinge, og det giver os mulighed for at få uddannet flere instruktører, dels nogle som ikke kunne deltage hos os i foråret og dels nogle, som har meldt sig efterfølgende. P.t. har vi syv, der ønsker at blive uddannet.
Er det noget for dig også? Kontakt Per Amstrup for at høre nærmere.

Sørg for at alle er glade!

Vi synes det kører rigtig godt. Det håber vi også du synes.
Sørg for at holde alle medlemmer glade ved stadig at huske på de forskellige retningslinjer omkring brug af musikanlægget på hensynsfuld vis, indesko, rengøring af redskaber, styring af ventilation og varme m.v.
Husk stadig at luk korrekt af, når du forlader centret.

Gode råd er gratis

Har du gode råd eller noget du ikke synes fungerer godt nok? Giv os en melding via en seddel i postkassen, ved personlig henvendelse eller ved at sende en mail.

Mange hilsner fra bestyrelsen i Vejby Tisvilde Fitness

NYHEDSBREV NR. 6/ SEPTEMBER 2009

Kære medlemmer, her er seneste nyt fra Vejby Tisvilde Fitness.
Vores forening er nu et halvt år gammel, og vi har været i gang i fitnesscentret i lidt over tre måneder.
Medlemstallet nærmer sig de 250.

Betaling For Halvåret 1.9.2009 - 1. 03. 2010

Husk at betaling for træning det næste halve år skal være indbetalt senest 10. september 2009.
Beløbet, der udgør 800,00 kr. skal indsættes på VTFitness' konto i Nordea, Helsinge afdeling reg.nr.: 2418 kontonummer: 8974326672.

Husk at opgive dit eget navn og dit NYE medlemsnummer som er: de tre sidste tal i dit nøglekortnr.
(eksempel: 001566-000315).

Nye Redskaber på vej

Inden længe får vi leveret flere redskaber til fitnesslokalet: Vi har købt et ekstra løbebånd, som delvist er finansieret af Gribskov kommunes materielpuljer, der betaler godt halvdelen i form af 15.000 kr.
Ydermere kommer der en ekstra romaskine samt en leg extension-maskine (til knætræning) og en squat rack til vægttræningen. Desuden en stepbænk.
Til gengæld fjerner vi Deltiod-redskabet til skuldertræning, som kan trænes på andre redskaber.

Låsning af Døre m.v

Hvis du forlader fitnesslokalet som den sidste bedes du huske følgende ting:

1.. Kontroller at døren bagest i lokalet ud mod boldbanerne er lukket og låst.
2.. Kontroller at "behandlerrummet" er tomt.
3.. Sluk ventilatoren og lyset på repos (kontakten lige ved døren).
4.. Slå alarmen til i fitnessrummet (før dit kort op 3 gange)
5.. Slå alarmen til ved indgangsdøren til Idrætshuset (på samme måde), såfremt der ikke er personer i billardrummet (rødt lys ved indgangsdøren) eller Idrætshuset.
Bemærk at åbningstiderne i fitness fortsat er 05-23. Udenfor dette tidsrum duer dit kort ikke.
Der er automatisk tilkobling af alarm i hele idrætshuset hver dag kl. 23.58, hvor alle skal være ude.

Vi har fået et suk fra rengøringen Husk at skifte til indendørssko når du træner.
Tag hensyn til de andre der træner, når der høres musik i lokalet.

Fitnessafdelingen Fremover

Har du lyst til at være med til at præge Fitnessafdelingen fremover eller har du gode ideer til initiativer er du velkommen til at kontakte Per Amstrup Jensen, mail: peraj@webspeed.dk.

Vi mener det er vigtigt at vi hele tiden er på forkant med videreudvikling samt nye tiltag.
Vi håber vi kan få en gruppe op at stå, der på uformel vis kan forestå igangsætning/undersøgelse af nye initiativer. Bl.a. er det en idé i løbet at efteråret og vinteren at holde nogle medlemsarrangementer, hvor temaer kan være træningsvejledning, kost, fysioterapi, skadesbehandling, genoptræning eller andet, hvor eksperter udefra giver gode råd, og medlemmerne kan inspirere hinanden.
Fitness er individuel træning, men VT Fitness er en forening, hvor vi lægger vægt på fællesskabet.

Brug for Hjælp i Klub-Kiosken

Har du tid og lyst til mere fællesskab, så har Vejby IF brug for hjælpere til at passe klubkiosken - i daglig tale kaldet kantinen.
Vi er ved at etablere et nyt kioskudvalg.
I første omgang handler det om at bemande weekender, hvor billardafdelingen har turneringskampe og skal bespises som traditionen byder.
Videre vil vi gerne holde åben på hverdagsaftener til glæde for både fitnessudøvere og børnefodboldspillere og deres forældre, så de har mulighed for at købe vand m.v. Alle interesserede er velkomne til møde ONSDAG 23. SEPTEMBER KL. 18.30 i Idrætshuset.
Deltagelse er uforpligtende, vi leder både efter ildsjæle med masser af tid og andre, som er parat til at snuppe en vagt i ny og næ.
Jo flere, der vil være med, jo bedre klubliv og fællesskab kan vi opbygge.
Har du spørgsmål kan du kontakte
Henning Bager(20847490)
eller Niels Jørgen Larsen (40147398).

Instruktører og Vagtplaner

Vagtplanerne for instruktører kan ses på opslag udenfor og i fitnesslokalet.
Vore instruktører har haft en rigtig travl sommer med instruktion af de mange nye medlemmer, men de vil fortsat være til rådighed.
Dog med lidt færre vagter.
Aktuelt holder to af vore instruktører pause, Sinnet pga. gradivitet og Vivi, der har rigtig meget at se til som kasserer for fitnessafdelingen.
Kontakt vores instruktører hvis dit træningsprogram trænger til en opdatering eller du synes du har brug for variationer i din træning.

Hjemmside

Find løbende nye informationer på:
www.vtfitness.dk

Vi håber fremover at kunne opdatere siden lidt mere jævnligt.
Desværre har der været spam-problemer omkring vores gæstebog.
I stedet kan evt. spørgsmål og gode idéer stilles til et af bestyrelsesmedlemmerne, I finder adresserne på hjemmesiden, eller til
mail@vtfitness.dk
Mange hilsner fra bestyrelsen i Vejby Tisvilde Fitness

Støt vores sponsorer de støtter VT Fitness

Vejby Tisvilde Fitness har indgået hovedsponsoraftaler med tre firmaer:
REMA 1000 i Vejby v. Jack Helgesen
Auto-Mester Vejby-Helsinge v. Knud Hansen
Sportigan Allerød
Vi er desuden i gang med at tegne fitness-partneraftaler, hvor de første er tømrerfirmaet Drachmann & Kjær samt BJ Malerservice.

NYHEDSBREV NR. 3/2009

Her følger nye informationer fra Vejby Tisvilde Fitness.
Nu er vi parat med officiel åbningsdato og det er muligt at tegne sig som medlem og dermed komme først i køen til instruktion.
Kender du andre, som har vist interesse for VT Fitness? Så er du meget velkommen til at videresende dette nyhedsbrev.

Åbning

Vi har du fastsat den officielle åbningsdag: FREDAG 19. JUNI KL. 14.00.
Her holder vi en reception med indbudte gæster, og der bliver fremvisning af lokalerne.
Lørdag og søndag den 20.-21. juni kl.10-14 holder vi ÅBENT HUS, hvor instruktører vi være tilstede og der vil være bedre tid til at se faciliteterne og få svar på spørgsmål.
Yderligere vil vi i slutningen af maj tilbyde særlige VIP-ARRANGEMENTER, hvor tilmeldte medlemmer vil få mulighed for et smugkik og allerede her aftale tidspunkter for instruktion, så snart afdelingen åbner.

Meld Dig i VT-Fitness Nu

Så er det tid til at melde dig ind i Vejby-Tisvilde Fitness. Årskontingentet bliver 1600 kr. med halvårlig betaling 1. september og 1. februar.
Indmeldelsesgebyr der dækker adgangskort og instruktion koster 200 kr. Som introduktionstilbud kan du tegne dig fra nu (træningsadgang fra 22. juni) og frem til 1. september for 467 kr. Herefter starter den halvårlige betaling.
Sådan gør du:
Send en mail til:
mail@vtfitness.dk
Angiv navn, adresse, tlf.nr., fødselsdato samt den mailadresse du vil kontaktes på.
Så vil du modtage indmeldelsesbekræftelse med medlemsnummer og
konto-nummer til indbetaling af kontingent samt efterfølgende info omkring vip-arrangementer og aftaler om instruktion.

Instruktør-Uddannelse

20 instruktører er tilmeldt til at gennemføre uddannelsen, som foregår i weekenderne 29.-31. maj og 5.-7. juni. Vi håber efterfølgende at kunne sende flere på kurser andre steder.
Allerede ved de nævnte VIP-arrangementer i maj vil det være muligt at hilse på nogle af instruktørerne, som også vil være tilstede ved åbent hus-weekenden. Alle medlemmer skal modtage instruktion før de begynder at træne.
Herefter laves vagtplaner, hvor det fremgår hvornår der er instruktører til stede.
Det vil typisk være på hverdagsaftener og udvalgte tider formiddage og eftermiddage.

Logo-Konkurrence

Som nævnt i seneste nyhedsbrev har vi udskrevet en logo-konkurrence.
Bestyrelsen har valgt et logo udarbejdet af Jakob Kofoed, Tisvilde.
Du kan se det på vores hjemmeside, som netop er åbnet:

Hjemmeside

Find flere informationer på
www.vtfitness.dk
Vi ser frem til at få udbygget siden, når aktiviteterne kommer i gang for alvor.

Bestyrelsen

Formand: Niels Jørgen Larsen
Næstformand og sekretær: Jesper Malling
Kasserer: Vivi Kaae
Øvrig bestyrelse: Per Amstrup Jensen, Allan Sørensen, Anne Hvilsby, Casper Nielsen, Søren Grande, Ea Sørensen, Stefan Pedersen.
Udvalgsfordeling:
Økonomi: Vivi, Ea, Per
Instruktører: Per, Anne, Casper, Søren
Lokale og drift: Allan, Casper, Niels Jørgen
Kommunikation: Jesper og Niels Jørgen samt eksterne Kristine og Martin E.


Mange hilsner fra bestyrelsen i Vejby Tisvilde Fitness


NYHEDSBREV NR. 2/2009

Gode venner, Hermed følger seneste informationer fra vores nystiftede forening.
Vi håber at I alle fortsat har lyst og interesse til at blive en del af Vejby Tisvilde Fitness.
Som det fremgår vil vi i løbet af få uger være klar med yderligere info om den direkte medlemstegning

Bestyrelse

Vi har holdt stiftende generalforsamling og efterfølgende konstitueret os i bestyrelsen således:

Formand: Niels Jørgen Larsen
Næstformand og sekretær: Jesper Malling
Kasserer: Vivi Kaae
Øvrig bestyrelse: Per Amstrup Jensen, Allan Sørensen, Anne Hvilsby, Casper Nielsen, Søren Grande, Ea Sørensen, Stefan Pedersen.
Udvalgsfordeling:
Økonomi: Vivi, Ea, Per
Instruktører: Per, Anne, Søren
Lokale og drift: Allan, Casper, Niels Jørgen
Kommunikation: Jesper og Niels Jørgen samt eksterne Kristine og Martin E.

Åbning

Det I nok er allermest spændte på, er hvornår vi åbner fitness-centret.
Endelig dato er ikke sat, men vi forventer det bliver midt i juni.
Årsagen er at vi først kan afslutte instruktøruddannelsen den første weekend af juni.
Vi satser på at åbne officielt med stor opmærksomhed med et arrangement fulgt af en ”åbent hus-dag”
Tidsplanen er at vi skal være færdig med renoveringen af lokalet til påske og efter påske begynder vi at installere redskaberne.
Således vil der sikkert i løbet af maj kunne inviteres til et par VIP-Smugkik-arrangementer for de som har meldt sig ind i foreningen.

Instruktør-Uddannelse

Vi har afholdt en meget vellykket og inspirerende workshop for de tilmeldte instruktører og bestyrelse, hvor ca. 25 deltog sammen med vores konsulent fra Foreningsfitness Charlotte Agergaard.
Instruktøruddannelsesweekenderne bliver 29.-31. maj og 5.-7. juni, hvor flest har givet besked om at de kunne og hvor vi kan få underviserne.
Der bliver minimum 16 deltagere. Vi håber efterfølgende at kunne sende de som ikke kan de to weekender og nye emner på kurser andre steder.

Medlems-Info og Indmeldelse

Vi arbejder på at få oprettet en hjemmeside, der får adressen
www.vtfitness.dk
Forhåbentlig er den oppe at køre i løbet af få uger.
Efter vort næste bestyrelsesmøde den 9. marts vil vi forhåbentlig snart være klar til at begynde den egentlige medlemstegning.
I vil få et nyt nyhedsbrev om hvordan I skal forholde jer, og det vil også fremgå af den ny hjemmeside.
Der er allerede over 100 som uforpligtende har tegnet sig som interesserede, og du kan sikre dig at komme forrest i køen både til det egentlige medlemskab og til at blive blandt de første som modtager instruktion, når vi åbner, så du kan komme i gang med at træne så hurtigt som muligt.

Logo-Konkurrence

Vejby-Tisvilde Fitness skal selvfølgelig også lave et logo, og vi udskriver hermed en lille konkurrence om at tegne det.
Der er ingen særlige krav til logoet udover at det gerne skal indeholde navnet Vejby Tisvilde Fitness eller forkortelsen VT-Fitness.
Omkring farver anvender Foreningsfitness rød, sort og hvid, og det vil være hensigtsmæssigt at bruge de samme, men vi er åbne for andre forslag.
Indtil bestyrelsen har holdt møde vil præmien til det logo vi vælger være hemmelig!
Aflever dit forslag på mail til jm@fysio.dk eller til et af bestyrelsesmedlemmerne.

Mange hilsner fra bestyrelsen i Vejby Tisvilde Fitness